REFERAT AF BESTYRELSESMØDE 30. OKTOBER 2019 I GRUNDEJERFORENINGEN REEDTZHOLM
Tilstede var: Bent Jørgensen (BJ)/Formand for Det Grønne Udvalg, Jørgen Bøchmann (JB)/Formand for Grundejerforeningen Reedtzholm, Ida Rostgaard (IR)/Næstformand for Grundejerforeningen Reedtzholm og medlem af Det Grønne Udvalg, og Susanne Teilmann (ST)/Sekretær. IR var mødeleder. Morten Wilhelmsen var fraværende.
FASTE ORIENTERINGSSAGER
Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet den 18. september og 10. oktober 2019. Godkendt.
Nyt fra Kassereren: Foreningens økonomi pr. 30. oktober 2019:
Foreningskonto: 422.662,41
Vejfondskonto: 334.095,18
Total: 756.757,59
Nyt fra Fællesudvalget (FU): Intet
Nyt fra Pumpelauget: Intet
Nyt fra Det Grønne Udvalg:
- Kampesten ved Vandværket er fjernet.
- FIBIA har efterfyldt på fællesarealet og efterfølgende fjernet resterne af den udlagte jordbunke.
- Anmodning om beskæring af hæk ikke imødekommet. Efter henvendelse fra grundejerforeningens advokat sker der noget.
- Reducering af bevoksning i skellet mellem GF Reedtzholm og GF Strandgården finder sted mellem 1. november 2019 og 1. april 2020.
- Klage over jordbunke og bevoksning ved fælles P-plads modtaget. Aftale med ejeren er indgået – men desværre ikke overholdt. Kort – fornyet – frist er aftalt.
ØVRIGE ORIENTERINGSSAGER
Ny lokalplan skrives som erstatning for Deklarationen. IR og JB deltog i optaktmøde på Næstved Rådhus. Herom senere i det kommende Orienteringsbrev.
Udarbejdelse af vedtægter for Bådebrolauget igangsættes. Henvendelser til Bådebrolaugets formand bliver ikke besvaret, og videre forhandlinger er overladt til foreningens advokat.
Der bliver udstykket sommerhusgrunde fra Reedtzholmgården. Foreningens advokat har udarbejdet et notat om kommende optagelse i Grundejerforeningen Reedtzholm.
Vedrørende de ulovligt armerede indkørsler er der indledt drøftelser med foreningens advokat. Drøftelserne fortsættes i uge 1 2020. Emnet bliver omtalt i det kommende orienteringsbrev.
En grundejer har ønsket tilladelse til at placere sit affaldsstativ på fællesarealet foran parcellen. Næstved Kommune oplyser, at affaldsstativet skal placeres på egen grund.
Indhentning af mailadresser på 30 medlemmer foretages af IR og ST.
Placering af ny hjertestarter. Drøftelser foregår.
BESLUTNINGSSAGER
Anmodning om udsættelse af ulovlig armeret indkørsel er givet indtil 1. april 2020.
Accept af tilbud er givet i projekt ’Fjernelse af overfladevand’. Arbejdet påbegyndes i uge 49 2019. Baggrunden på projektet omtales i kommende Orienteringsbrev. ST var ikke til stede under dette punkts behandling.
Ønske fra Karrebæksminde Strandjagtforening om rævejagt på vores engområde er imødekommet. Jagterne foregår 14. december 2019 og 18. januar 2020. Der bliver opsat advarsler.
DRØFTELSE
Forslag fra et medlem om gradvis fjernelse af ulovligt armerede indkørsler blev drøftet.
OBS
For grundejere, der ikke bebor sommerhuset i vinterperioden, skal vi henlede opmærksomheden på, at der kan være risiko for frostsprængning af vandrør.
Ejeren er ansvarlig for vandforbruget ved en sådan frostsprængning, hvis det sker på ejerens side af vandmåleren – og derfor er det en idé at lukke også ved hovedhanen.
I øvrigt henvises til Karrebæk Vandforsynings hjemmeside: https://kvand.dk