(Helmer Jensen, Stølsgården ( æggesalget) Enø Kystvej 182, lige overfor Strandgårdsvej)
Hjerteforeningen og TrygFonden har doneret Enø en hjertestarter, som er blevet opsat på Enø Kystvej 55 (Fjordhusene, i gården, ved Danlands kontor/reception).
Grundejerforeningerne Lungshave, Gerbredgård og Enøstrand har i fællesskab med Fjordhusene/Danland delt udgifterne til skab til hjertestarteren samt opsætning. I forbindelse med opsætningen blev der den 31. marts 2015 afholdt et kursus i Livreddende Førstehjælp samt instruktion i brug af hjertestarteren arrangeret af Hjerteforeningen. Fra Grundejerforeningen Enø Strand (GES) deltog formanden og sekretæren. Kurset var velafviklet og informativt, men naturligvis uden udbytte for andre end de tilstedeværende.
For de af GES’ medlemmer, som ikke måtte være helt fortrolige med Livreddende Førstehjælp, har Dansk Råd for Genoplivning, Falck ogHjerteforeningen hjemmesider med hhv. videoer og print-selv-folder, som det kan anbefales at se og læse.
TrygFonden Hjertestart App kan downloades fra henholdsvis Apples App Store og Google Play.
Der er på Enø også hjertestarter ved Næstved Sejlklub Inderhavn, Enø Camping, Samarittervagten – Røde Kors samt TrygFondens Livreddertårn. Desuden har Fællesudvalget af Grundejerforeninger på Enø fornylig opsat hjertestarter hos Helmer Jensen, Stølsgården ( æggesalget) Enø Kystvej 182, lige overfor Strandgårdsvej. På fastlandssiden er der opsat hjertestarter på gavlen af det gule magasin/pakhus lige ved broen og påSmålandshavet Kursus- og Kongrescenter.
Se den præcise placering af hjertestarterne i lokalområder her, og bemærk at ikke alle hjertestartere er tilgængelige hele døgnet/året.
Se placering / adresse her: www.hjertestarter.dk