Formandens mundtlige beretning for det forgangne år 2016/2017
Perioden siden sidste generalforsamling har været meget positiv – både set med bestyrelsens øjne og for grundejerforeningen som helhed.
Bestyrelsen har fået mange henvendelser, der handler om alt lige fra klager over antallet af rådyr og en galende hane – til klager over for høje træer og for store oplag på grundene.
Bestyrelsen har også fået en 8-10 mails, som udtrykker tak for et eller andet tiltag.
Tak for det!
Den mest synlige ændring ses, når man færdes på stamvejen, er, at en del grimme, forvoksede hække er blevet klippet eller er blevet erstattet af nye hække – og grunde, hvor skellet ikke var markeret, har fået en markering.
Desuden:
- en del juridiske forhold er blevet afklaret – også til glæde for kommende bestyrelser
- flere nye projekter, som peger fremad, og som omfatter hele området, er undervejs.
- Bestyrelsen har fremsendt en del anmodninger til husejere, og det er interessant at bemærke, at kun i enkeltstående tilfælde, har det været nødvendigt at sende en reminder eller foretage andet.
En afgørende faktor i det sidste er den handlemulig, der skabes ved at anvende Ordensreglementets bestemmelse, som siger: ”Bestyrelsen kan, efter en efterfølgende rekommanderet henvendelse herom, uden yderligere varsel foretage lovlige sanktioner overfor grundejeren, såfremt det pågældende påbud ikke følges rettidigt”.
Det er en bestemmelse, som forvaltningen ved Næstved kommune i tidligere bestyrelsers tid ofte har henvist til og dermed afvist selv at gribe ind.
I det forløbne år har denne handlemulighed været anvendt i forbindelse med den båd, der i årevis var parkeret på fællesarealet ud for nr. 81.
At grundejerforeningen vandt retssagen var helt fint – at det kom til at koste grundejerforeningen 22.000 kr. i advokatsalær, var prisen.
Af andre sager, hvor bestemmelsen også fandt anvendelse, kan nævnes en del af oprydningen på R 6. Her var det dog kun nødvendigt, at foreningens advokat sendte et forvarsel til brugeren og talte med ejeren.
Det seneste eksempel, som vedrører R 156 og R 159, (samme ejer) er i forbindelse med, at ejeren klippede sin hæk mod fællesarealet og lod afklippet blive liggende. Efter flere forgæves anmodninger blev det fjernet på ejerens regning. Den fremsendte regning blev ikke betalt og sagen gik derefter til inkasso via vor advokat. Regningerne blev dog betalt, inden sagen udviklede sig yderligere.
Fælles for disse tre eksempler er, at de alle har kostet grundejerforeningen penge.
Når bestyrelsen alligevel fører disse sager, skyldes det den præventive virkning, som gerne skulle betyde, at der kommer til at stå større respekt for anmodninger fra kommende bestyrelser med det formål at få området til at se endnu pænere og mere indbydende ud.
————————-
En sag, der har givet anledning til mange både skriftlige og mundtlig henvendelser, drejer sig om R 38.
I sommeren 2016 blev der afholdt fornyet hegnssyn for at få ejeren til at opfylde en afsagt kendelse fra 2008.
Den nye kendelse var en stadfæstelse af den oprindelig kendelse samt en udgift alene til ejeren af grunden. Det sidste er usædvanligt.
De mange af klagerne fra medlemmerne skyldes et massivt oplag af byggemateriale og byggeredskaber på R 38. Sagen har verseret siden 2004 med næsten årlige henvendelser til forvaltningen, som det var/er vanskeligt at få til at gribe ind. Bestyrelsen forventer, at det nu er ved at lykkes.
I deklarationens § 11 stk. 1 står følgende: ”Der må ikke forefindes oplag af nogen art på parcellerne, og disse skal i det hele holdes i ordentlig, ren og ryddelig stand”
Forvaltningen har påtaleretten, men hævder, at den har ret – men ikke pligt – til at gribe ind. Foreningens advokat er af lignende sagsforløb af en anden opfattelse.
Problemstillingen omfatter tillige spørgsmålet om, hvorvidt den megen oplagring af træ udgør en risiko – ikke alene for beboerne, men også for nærliggende naboer – i tilfælde af, at den p.t. ’hvilende’ pyroman kommer forbi. Forvaltningen kan ikke se noget problem.
Sagskomplekset omfatter også spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en alm. sommerhusgrund eller en grund, som tillige kan opfattes som en grund, der anvendes til erhvervsmæssig formål, ved at der er oplagt træ og navnlig store mængder svært tømmer, plastikrør, bunker af betonfliser – samt er parkeret en rendegraver og andet entreprenør-materiale.
——————————————
Én af de sager, der heller ikke i 2017 fandt sin afslutning, drejer sig om R 122.
Forløbet startede i 2006, og til trods for to skriftlige aftaler i 2010 og 2016 – og to mundtlige aftaler i 2006 og 2015 – er den stadig ikke afsluttet.
Den drejer sig om 3 forhold:
1. en beskæring af en busk. Ikke noget stort problem.
2. et ulovlig byggeri, som for en lille dels vedkommende – sandsynligvis – står på fællesarealet. Allerede i august 2006 gjorde grundejerforeningen ejeren opmærksom på det ulovlige, og der blev indgået en aftale, som ikke blev overholdt, og sagen blev sendt til forvaltningen i Næstved kommune, som pålagde ejeren af fjerne det ulovlige byggeri. I 2010 søgte ejeren om dispensation, som blev afvist af kommunen
3. forhold drejer sig om en flyttet skelpæl. I 2011 blev ejeren og den siddende bestyrelse af en landmåler gjort opmærksom på, at skelpælen var flyttet af en tidligere ejer.
Nuværende ejer har efterfølgende selv igen flyttet skelpælen til trods for, at Udstyknings-lovens § 45, udtrykkelig siger, at en skelpæl kun må placeres af en landmåler.
Ingen kan påstå, at skiftende bestyrelser ikke har udvist tålmodighed og forsøg på at løse problemerne på fredelig vis.
Den nuværende bestyrelse har drøftet situationen og overlader det videre sagsforløb for bygningens vedkommende til Næstved kommune, medens sagen om skelpælen mest hensigtsmæssigt føres via en advokat, idet der ifølge Landsforeningen for fritidshusejere og vor advokat er tale om en politisag.
————————————–
Grundejerforeningen har indkøbt en metaldetektor, som også grundejerforeningens medlemmer – med fører – har haft glæde af – til at finde skelpæle.
Fundne skelpæle har i enkelte tilfælde givet overraskelser i forbindelse med eksisterende byggeri – navnlig, hvor dette viser sig at stå mere eller mindre på fællesarealet.
Advarsel: Lad være med at flytte skelpælene – en optaget skelpæl, må kun genplaceres af en landmåler.
Opdager man at ens bygning står på fællesarealet, er der andre løsningsmuligheder end at fjerne bygningen eller flytte skelpælen.
Med hensyn til hække, der er plantet udenfor skellinjen, har bestyrelsen endnu ikke nogen erfaringer med, om man kan vinde hævd.
Vær opmærksom på, at hæk og buske som skel mod vej/sti ifølge hegnsloven § 11 skal stå ”helt på egen grund”.
——————————————
Diger omkring Enø har været meget drøftet i pressen og i fællesudvalget.
Der er tale om 2 diger. Et havdige fra Klinteby til Svinø med sluseporte og pumpestationer – tidshorisont måske 30 år og en pris på måske 350 millioner.
Og et ”her og nu dige”, som det ikke varer længe at lægge ud. Det omfatter bl.a. området fra broen og langs strandkanten til bakken ved den første indkørsel til Reedtzholm.
Næstved kommune har lagt 700.000 kr. ud til projektarbejdet.
Der vil blive afholdt et borgermøde.
Det mest problematiske ved dette digeprojekt vil blive fordelingen af udgifterne.
Interesserede kan følge sagsforløbet via fællesudvalgets hjemmeside.
Adressen vil i den kommende uge kunne ses på grundejerforenings hjemmeside.
——————–
Noget af det, den nye bestyrelse også skal tage sig af, vil være stillingtagen til en ny renovationsordning fra 2018.
Baggrunden er, at forvaltningen ønsker en mere omfattende sortering. Den ændrede renovationsordning kan blive forskellig for de enkelte grundejerforeninger.
—————————————-
I 2010 arbejdede Bo Søsted, R 82, for en etablering af fibernet. Nu ser det ud til at lykkes på særdeles fordelagtige vilkår. Det omfatter internet og TV.
Fællesudvalget forsøger at få firmaet til at afholde et orienteringsmøde. Følg med på fællesudvalgets hjemmeside og i pressen.
Nødvendigt begynderantal er 229 for hele øen. Tidshorisont er opgivet til 6 måneder.
——————————–
Et problem, der er ved at melde sig, er vedligeholdelse af stikvejene. Ved R 14 er der ved udkørslen til stamvejen behov for en lidt større reparation. Der er indhentet et tilbud på ca. kr.12.500 kr. (HRJ).
På 4-5 stikveje er der ikke direkte huller i vejen – men fordybninger i belægningen. Bestyrelsen har indhentet tilbud på renovering af den dårligste. Dette tilbud lyder på 64.000 kr.
————————————–
De fleste små vandværker i området er efterhånden gået sammen med Karrebæk Vandværk. Denne mulighed har også været drøftet i bestyrelsen for Reedtzholm Vandværk. En sammenlægning vil give en større forsyningssikkerhed og på længere sigt en billigere pris.
Knasten i forbindelse med sammenlægningen ligger i, at Karrebæk Vandværk har en formue på 8 millioner, og at Reedtzholm Vandværk har en formue på kun 600.000 kr.
Karrebæk Vandværk ønsker, at formuen pr. aftager skal være ens. Dette betyder, at aftagere fra Reedtzholm Vandværk i en periode på 4 år skal foretage en ekstrabetaling på 350 kr. pr. år i alt 1400 kr. Vedrørende m3-prisen foregår der p.t. forhandlinger.
En sammenlægning forventes at finde sted snarest muligt. Den endelig godkendelse finder sted i vandværkets bestyrelse, hvor hver grundejerforening har en repræsentant.
De økonomiske forhandlinger har været hårde, men med Peder Sass som tovholder er det lykkedes at få en god aftale.
Noget helt andet er, om det er en vandværks opgave, at oparbejde en formue på p.t. 8 millioner, som er er anbragt i værdipapirer.
————————————-
Som I kan høre, er der mange udfordringer for den nye bestyrelse.
Jeg vil til slut takke bestyrelsen for et godt samarbejde med møder præget af saglighed og en god tone, og hvor man i de ganske få tilfælde, hvor alle ikke har været enstemmighed, har fundet en fællesnævner.
p.b.v. Jørgen Bøchmann